Sanne Jam

FREDAG DEN 6. NOVEMBER KL. 19.00

Mine damer og herrer.... Sanne Jam! ....Og nej, vi taler ikke om en lækker syltetøj men om det næstbedste efter selveste Sanne Salomonsen.

Sanne Jam fra Odense opstod 2012, da Heidi fandt nogle ligesindede, der delte passionen for Sanne Salomonsens musik. Sætlisten udvidede sig hastigt, og første job var hurtigt i kalenderen med et hold drenge, som havde over et halvt århundredes erfaring fra den musikalske landevej.
Sanne Jam spiller numre fra Sannes tid i Sneakers og helt frem til de nyeste hits fra Sannes solokarriere: F.eks. ”Sui Sui”, ”Jeg ’i live”, ”Kærligheden kalder”, ”Den jeg elsker” og ”Den lille løgn”.
I Sanne Jams optræden, stråler det klart igennem, at alle musikere på samtlige poster er inkarnerede Sanne fans, som vælger at håndtere musikken ud fra Sannes eget live perspektiv: Rå, uhæmmet og fuld af energi på scenen, som vores ægte danske ”rock mama” kan levere det!
Sanne Jams kalender har de sidste tre år været fyldt godt ud med shows i hele landet, og alle størrelser scener og publikum er noget for den fynske ”rockmama”. 

Heidi og hendes power rock band glæder sig til at spille for jer på Hundested Kro og Hotel. 

Pris: 
2 retters menu og koncert for kr. 395,- pr. person

Koncert og middag inkl. vin/øl/vand ad libitum fra kl. 19-22 for kun kr. 595,- pr. person.

Adgang til showet, efter spisning, kl. 21.00 kr. 195,- pr. person.

Vi forventer, at koncerten slutter ca. kl. 23.00, så man evt kan nå det sidste tog mod Hillerød, ellers:
Udvid aftenen, og få en overnatning med morgenmad i dobbeltværelse, 2 retters menu/carverybuffet med vin/øl/vand ad libitum fra kl. 19-22, kaffe og cognac/likør efter middagen, samt koncertbillet for kun kr. 1.000,- pr. person.

Køb billetter her: https://billetto.dk/e/sanne-jam-billetter-475295

Seneste nyt fra Facebook

Hold dig opdateret med spændende nyheder fra vores Facebookside!