Frokostkoncert med "Sange fra Taget"

Søndag den 27. september kl. 12.30

Kl. 12.30 tilbyder vi stor, lækker frokostbuffet med sild, forskellige slags laks, kolde og varme retter samt ost og frugt.

Kl. 13.30 starter koncerten med bandet "Sange fra Taget".

Musikerne i bandet "Sange fra Taget" mødtes i en folkemusik-jam (hvor ellers!?) en sen aftentime på festivalen Musik over Præstø Fjord i 2013.

Siden har bandet spillet talrige koncerter og fået udvidet besætningen i Sange fra Taget.

Musikken gensplejser nordisk og irsk folketone med inspiration fra folkeviser, gypsy jazz og amerikansk folk.

Musikken søger at skabe en hybrid mellem den instrumentale åbenhed og visemusikkens historiefortælling – inspireret af blandt andre Søren Kragh-Jacobsen, Cornelis Vreeswijk og Paul Simon.

 

"Sange fra Taget" leverer dansk storytelling og medrivende folkemusik

"Sange fra Taget" leverer dansk storytelling og medrivende folkemusik

De danske tekster sætter ord på eventyrlysten og angsten og viljen til at se verden og hinanden uden tågeslør.

Sanger og sangskriver Niels Ørts Ottosen er vokset op i yderste Vestjylland i en musikerfamilie. Han er dog senere rykket til Sjælland og er i øjeblikket organist i Ramløse og Annisse kirker i Nordsjælland.

Den autodidakte mandolinspiller George Sorenson er vokset op i hovedstaden med Amerikanske aner, og med bluegrass musik som som det fædrene soundtrack. Han har boet i Irland og taget den irske folkemusik musik til sig.

Jacob Klitgaard er fra Viborg og spiller kontrabas så uglerne tuder. Kom og nyd en dejlig søndag eftermiddag med lækkerier til både ganen og ørerne.

Pris for frokost og koncert kr. 175,- pr. person.

Book billet online: https://billetto.dk/e/frokostkoncert-med-sange-fra-taget-billetter-473790

Eller book på tlf.: 47 93 75 38 eller via en mail på: hundested.kro@c.dk

Seneste nyt fra Facebook

Hold dig opdateret med spændende nyheder fra vores Facebookside!