Livemusik med B-Loose

Fredag den 20. november kl. 18.00

"Women in Blues" er titlen på B.Looses 2020 Show, der fokuserer på de kvindelige bluesikoner.

Verden har oplevet blueskvinder, der har berørt os alle, bl.a: Koko Taylor, Maggie Bell, Linda Perry, Janis Joplin, Beth Hart, Bonnie Raittog Etta James. Disse kvinder bidrager til bluesmusikken med en vidunderlig blanding af vrede, frustration, sorg, tab, afvisning og kærlighed gennem deres musik og tekster, der efterlader os med livet, som det er, når vi lever det.

I showet skaber bandet en atmosfære fuld af respekt for disse kvinders musikalske udtryk og med et strejf af B.Loose i vores fortolkning af sangene.
B.Loose havde med sidste års show “Ain’t no saint’ den store fornøjelse at spille fire koncerter på The International Rory Gallagher Festival i Ballyshannon i Irland.

Havde det ikke været for en Corona-krise havde B.Loose i foråret lavet deres første indspilning i Media Sound med Peter Brander som producer.
B.Loose har spillet på festivaler og mere intime clubscener, hvor et humørfyldt og varmt bluesrock publikum, der sætter pris på fede guitarrif og soloer sammen med en stærk vokal fuld af nerve og intensitet, har givet nogle fantastiske stemningsfyldte oplevelser.

Pris: 
Kl. 18.00: 2 retters menu og koncert for kr. 395,- pr. person

Koncert og middag inkl. vin/øl/vand ad libitum fra kl. 18-21.30 for kr. 595,- pr. person.

Kl. 19.30: Adgang til showet, efter spisning kr. 195,- pr. person.

Koncerten skal være afsluttet kl. 22.00 og der tages naturligvis hensyn til de på tidspunktet gældende Covid-19 regler med afstand, sprit og mundbind.

Udvid aftenen, og få en overnatning med morgenmad i dobbeltværelse, 2 retters menu med vin/øl/vand ad libitum fra kl. 18-21.30, kaffe og cognac/likør efter middagen, samt koncertbillet for kun kr. 1.000,- pr. person.

Køb din billet online: https://billetto.dk/e/b-loose-women-in-blues-billetter-483677

Seneste nyt fra Facebook

Hold dig opdateret med spændende nyheder fra vores Facebookside!