Nordsjællands nye musikhotel

Fra historisk kro til levende spillested

(Se vores planlagte koncerter nederst på siden).

Hvordan omdanner man en ældre, historisk kro til et levende og attraktivt musikhotel?

Opskriften er enkel, det kræver blot en kromutter med musik i blodet og ben i næsen. Da nuværende værtinde Tanja Hollerup overtog Hundested Kro og Hotel i marts 2020 var det med et stort ønske om at sætte lidt fut i den gamle kro. Tanja kommer med en kæmpe musikalsk baggrund og selvom vi forsøgte, kunne vi ikke holde hende fra scenen. Det er derfor ganske naturligt for hende, at få flettet musikken ind i driften af en ældre kro.  

Tanja bliver bakket op af gode kolleger, der deler drømmen om at skabe et musiksted, hvor der er plads til kunstnerisk forskellighed og vigtigst af alt, at folk har råd til at høre livemusik. Sammen satser de på at skabe et sted, hvor kunstnerne synes det er hyggeligt at optræde, og hvor publikum føler sig som noget særligt. 

Visionen er at være tro mod den gamle kro og udnytte atmosfæren i den hyggelige sal til at gøre hvert show til noget særligt.

"Det bliver aldrig fanzy panzy, vi er en gammel kro og vi vil ikke foregive at være noget andet", som Tanja så ærligt udtrykker det. 

En ønskekoncert hvor rapperen Al Agami var med som gæst.

En ønskekoncert hvor rapperen Al Agami var med som gæst.

Mad, musik og madras

Vores nye slogan "Mad, Musik og Madras" skal siges med et glimt i øjet. Det er helt nede på jorden og uden at sætte forventningerne for højt, men selvfølgelig er det blot et sjovt udtryk for middag, koncert og overnatning. Lige præcis det vi er så gode til ! 

Ved vores koncerter kan gæsterne købe billet med og uden spisning og der findes en pakke med både middag, drikkevarer, koncert og overnatning til en meget favorabel pris.

Både til koncerterne og til daglig serverer restauranten god dansk mad, og rigeligt af det, tilberedt i hotellets eget køkken. På grund af stedets hyggelige og intime atmosfære bliver publikum ofte en del af showet, og vi har hørt fra kunstnerne, at de faktisk nyder at optræde på Hundested Kro & Hotel netop af samme grund. 

Kalle Mathiesen med sit solo trommeshow.

Kalle Mathiesen med sit solo trommeshow.

Fadeburet

Og musikken stopper ikke her..... Lige ved siden af kroen ligger den gamle krostue, kaldet Fadeburet, og også her emmer stedet af musikinteresse. Her afholdes blandt andet "Open Mic" arrangementer, søndagsjam og pop up koncerter i gårdhaven.

Følg med på Fadeburets facebookside https://www.facebook.com/Fadeburet/  for at se, hvad der er på programmet. 

Og på kroens facebookside https://www.facebook.com/hundestedkro hvor du altid kan følge med i hvad der sker. 

 

Velkommen til Nordsjællands nye Musikhotel !

Pop up koncert i gårdhaven

Pop up koncert i gårdhaven

Seneste nyt fra Facebook

Hold dig opdateret med spændende nyheder fra vores Facebookside!